Solcellens historie

Lidt om solcellens historie ~ fortalt af Ib Ahm Nielsen.

============================================================================

I 1839 opdagede den franske fysiker Edmund Becquerel den fotoelektriske effekt. Han blev opmærksom på, at der opstod elektriske spændinger når visse kombinationer af materialer blev udsat for lys.

I 1880 blev pricippet udnyttet af amerikaneren Charles Fritts til fremstilling af de første solceller med metallet Selen som grundmateriale. Disse blev brugt til en lang række formål, såsom lysmålere, impulsgivere til åbning af døre, sikring af farlige maskiner etc.

Omkring 1950 begyndte forskere i det amerikanske telefonfirma Bells laboratorier, at eksperimentere med fotocellen, det viste sig hurtigt at selencellen ikke var velegnet til egentlig el-produktion da virkningsgraden kun var på 1 %. I 1954 nåede de op på virkningsgrader på 6-7 % med celler på siliciumsbasis forurenet med Fosfor og Bor, enkelte forsøg gav forhåbninger om 10-15 %. Oliepriserne og dermed elpriserne var på vej nedad, de første atomkraftværker var under opførelse, nogle spåede at el- priserne ville blive så billige, at det end ikke kunne betale sig at montere elmålere og i al den overflod var der ingen der i 1954 var intereseret i et langt og dyrt udviklingsprogram for solenergi. Solcellerne blev derfor lagt på hylden.

Der fik de nu ikke lov at ligge ret længe, idet det amerikanske rumfartsprogram startede og ikke var interesseret i at fragte store tunge batterier ud i rummet. Solcellerne kunne sikre el-produktionen i næsten ubegrænset tid og sollys var der jo nok af. I 1958 blev den første satellit udstyret med solceller. I dag får både kommunikationssatellitterne, der sikrer telefonsamtaler mellem kontinenterne, de
meget omtalte TV-satellitter og vejr satellitter deres strøm fra solceller.

Et utal af steder bliver de brugt i dag, f.eks. offentlige institutioner, industri og private villaer, regnemaskiner, ure, havelamper, tyveri- alarmer, relæstationer, fyr og lysbøjer, samt lavspændingsforsyning af afsides liggende fjeldhytter, feriehuse, til drift af vandpumper, radio, TV og belysning. For 3-15.000 kr leveres udstyret med solcellepaneler,laderegulator, batterier, kontakter, kabler og lamper. Rumfartsteknologien er altså blevet en "GØR DET SELV" teknologi.

U-landene har især megen glæde af solcellerne. Hvor der ikke er fremført el. bruges de til: medicinske køleskabe, dybfrysere, vandpumper, radioforbindelser, som nogle af de vigtigste fremskridt i dag. Også til almindelig elforsyning bliver de mere og mere brugt i afsidesliggende huse.

Både i Rusland, Europa, Japan og Amerika er man i gang med egentlige solcelle kraftværker, lige fra forsyning af enkelte villaer og som leverandører til det allerede eksisterende elnet, i lighed med de store vindmøller, der i dag opstilles overalt.
Solcellerne er lydløse, kræver minimal vedligeholdelse, og ikke mindst de skæmmer ikke i landskabet.

Navnet "SOLCELLER" er egentlig forkert, idet den fotoelektriske effekt opstår, ikke kun når der er solskin, men ved lys helt nede ved det ultraviolette lys, med en bølgelængde af 300 nanometer og op til det infrarøde lys med en bølgelængde af 1100 nanometer, til sammenligning er det synlige lys 400 til 700 nanometer, dvs. fra blåt over gult til rødt i farvespektret.

I praksis bruges solceller i dag alle steder hvor der er dagslys, og alle steder
hvor der skal bruges strøm. Man producerer strøm om dagen,og gemmer den i en batteribank, for at bruge den til lys om natten. Eller man sender overskuddet på nettet og tager det tilbage når man har brug for det. Med andre ord: GEM LYSET OM DAGEN TIL BRUG OM NATTEN.