Montering af anlægget
Grenaa solenergi guider jer trygt gennem hele detailplanlægningen. Sammen tager I beslutningerne om, hvor anlægget præcist skal placeres, hvordan kabler trækkes og hvor vekselretteren skal placeres.
Er I allerede i gang med en renovering af taget giver det god mening at installere solcelleanlægget samtidigt med jeres nye tag.
Det tager typisk 1 til 3 dage at montere et fuldt solcelleanlæg, derudover skal der trækkes kabler og opsættes en vekselretter.
Herefter tilsluttes anlægget vekselretteren, hvor strømmen samles og konverteres fra jævnstrøm til vekselstrøm. På grund af faren for stød, skal tilslutningen udføres af en autoriseret elinstallatør
Der udføres en standard test af anlægget inden endeligt igangsættelse. Du får udleveret en afleveringsprotokol, hvor hele solcelleanlægget er beskrevet og dokumenteret.
Slutteligt færdigmelder forhandleren anlægget til jeres energiforsyningsselskab.
Nu er dit anlæg klar til at producere grøn energi.